Kristín Thorisdottir
Psykolog, cand.psych., Aalborg Universitet
Jeg er psykolog med en kandidatgrad fra Aalborg Universitet, hvor jeg specialiserede mig i arbejdsrelateret stress og coaching. I dag arbejder jeg primært med unge, der oplever angst og andre psykiske udfordringer.
Jeg har omfattende erfaring fra mit arbejde i kommunen, hvor jeg har støttet børn og unge med diagnoser som autisme, ADHD, Downs syndrom og 22q11-deletionssyndrom (DiGeorge syndrom). Som tidligere familierådgiver i kommunen har jeg desuden arbejdet tæt sammen med forældre og familier omkring adfærdsproblemer og trivsel i hjemmet.
Jeg arbejder med et bredt spektrum af psykologiske problemstillinger og med mennesker i alle aldersgrupper. Min erfaring omfatter blandt andet angst, stress, depression, lavt selvværd, perfektionisme, udfordringer i parforhold, kærlighedssorg, skolevægring, kroniske smerter og problematikker relateret til livet som expat.
Derudover tilbyder jeg udredning for ADHD og autisme. Samtaler og udredning foregår på dansk, islandsk eller engelsk.